Brand compliance og spil: et frugtbart virksomhedssamarbejde

For noget tid siden afsluttede Dania Games et projekt i samarbejde med virksomheden Bemiit. Bemiit er en virksomhed, der har eksisteret siden starten and 00’erne og som oprindeligt arbejdede med tryksager. Gennem den seneste årrække har Bemiit løbende omstillet sig til en ren SaaS (Software as a Service)-virksomhed, der nu arbejder med brand compliance. Altså hvordan virksomheder sikrer, at deres brand altid udtrykkes på samme måde, med de samme farver, fonte, logoer etc. Bemiit fungerer på den måde som bindeled mellem kunder, der ønsker diverse tryksager, visitkort, facebookannoncer etc og leverandørerne af disse produkter. Bemiits kunder har traditionelt brugt løsningen til netop bestilling af tryksager, men – dels foranlediget af nedlukningerne under Corona dels en interesse for at udvide forretningsområdet - ønskede Bemiit en fuldstændig omstilling til SaaS, hvor slutbrugere/kunden og leverandører kan anvende servicen til deres skræddersyede formål. Som en del af denne transaktion indgik Dania Games et samarbejde med Bemiit om forsøgsvist at anvende den eksisterende API’en til at skabe nye interaktive brand compliant produkter på baggrund af Bemiits datalager. Resultatet blev et valgfag i React under Jan Tsanas, hvor to hold studerende valgte at udarbejde hver sit browserspil baseret på API’en. Det ene var en BomberMan-klon, der benyttede sig af en given virksomheds farveskema og sprites, der skulle uploades speficikt til spillet mens det andet var et kortspil, der benyttede sig af en virksomheds eksisterende brand-data – navnlig farve og logo. Begge spil blev udviklet med både multiplayer- og singleplayer-mode og kunne integreres på en hvilken som helst hjemmeside eller socialt medieplatform, der understøtter html5-spil.

 

Bemiits strategi med at placere sig mellem kunden og leverandøren ved at udbyde en service, der har det primære sigte at sikre at dataen fra kunden til leverandøren altid præsenteres så den er i compliance med kundens kommunikationsstrategi er på mange måder interessant, da den muliggøre et væld af applikationsmuligheder på leverandørsiden. Hos os illustreret med browserspil, men det kunne lige så vel være SoMe-reklamer, banner-annoncer, interaktive mobil-reklamer etc. Det væsentlige er – som i så mange andre digitale markedsføringsmodeller – selve dataen. Data er information og formidlingen af den er i dette tilfælde selve produktet, hvormed eksponering af data bliver det værdiskabende.

Gennem samarbejdet med Dania Games fik Bemiit validering af deres service og fik udviklet nogle eksemplariske prototyper på endnu et potentielt output – eller produkt -  som de kan anvende i deres markedsføring af servicen og deres produktportefølje. Samtidig fik Bemiit øjnene op for den del af markedet, hvor spil – selv i en meget simpel form – yder en ikke uvæsentlig tiltrækningskraft på potentielle kunder. For Dania Games vedkommende er det altid givtigt at arbejde sammen med virksomheder omkring spilbaserede løsninger på relevante problemstillinger. Grundlæggende er vores holdning at applikationen af spil i en ikke udelukkende underholdende kontekst har et stadigt uudtømt potentiale og samarbedet med Bemiit har tjent til at demonstrere endnu et område, hvor vi ikke på forhånd havde set potentialet i en spilbaserede løsning, nemlig brand compliant reklamespil as a service.

-Jonatan Yde

Previous
Previous

Big bucks?

Next
Next

Pædagogisk spilanalyse: Do it med Dewey