Pædagogisk spilanalyse: Locke on hardcore

John Locke (1632 - 1704)

Der kan skrives en hel bog om pædagogisk spilanalyse og derfor skal vi i denne serie blot se overfladisk på fire markante tænkere i den pædagogiske idéhistorie og fokusere på hvordan de ville opdrage spilleren til at spille dit spil.’

I dag kigger vi på Locke.

Jeg har aldrig spillet Dark Souls - jeg tør simpelthen ikke og det er ikke på grund af spilles stemning. Jeg har heller aldrig rørt hardcore mode i Diablo og mine nerver holder ikke til de fleste roguelike spil. Jeg kan ikke tåle så meget modgang. Men det er fordi, jeg ikke er opdraget af den engelske filosof, John Locke (1632-1704), ville han selv mene. 

I en brevsamling til familien gjorde Locke sig klog på, hvordan en lille gentleman (læs: en kølig engelsk lord) opdrages på rette vis. Senere blev disse tanker delt i den engelske overklasse og heraf opstod værket “Tanker om opdragelsen” (1693). Her beskriver Locke igennem 217 paragraffer hvordan kolde afvaskninger og “ingen kære mor” skal styrke karakteren af godsets arvtager. 

Locke lægger afgørende vægt på dannelsen af moralsk rygrad. Idealet er, at vi lærer at beherske os selv og at gøre vores pligt, uanset hvad vi måtte møde af modstand. Vi må lære at give afkald på behovstilfredsstillelse og som det fremgår i  § 33 må mennesket være: “...i stand til at nægte sig selv, hvad det begærer, bekæmpe sine tilbøjeligheder og alene gøre, hvad fornuften finder bedst, skønt lysten trækker i den modsatte retning”. 

Source: Dark Souls

Spildesign: Spil uden “kære mor” og hvor spilleren straffes hårdt - det handler om at hærde spilleren. Replayability bygger primært på, at man hele tiden slår de (antageligt masochistiske) spillere ihjel. Disse spil belønner behovsudsættelse og det kølige overblik. Det er generelt spil, hvor du altid fejler til sidst (som eksempelvis folkeskolens nationale tests). Der sættes en ære i at udfordre spilleren til det yderste og save-funktioner findes ikke. 

Spileksempler: Dark Souls hvor man behandles som rookie på en amerikansk marine bootcamp - du bliver pillet helt ned og kan derefter, og først derefter, langsomt lære spillet. Andre eksempler findes ofte generelt i roguelike-genren, men kommer heller ikke uden om spil som Super Meat Boy og mange af de klassiske NES-spil. 

Spilersyn: En svag skabning, som skal bygges op fra bunden, holdes i kort snor, men som har muligheden for at opnå resiliens og robusthed. Hvis spilleren altså overlever. Udtryk som ”klog af skade” eller ”brændt barn skyr ilden” ville ikke være helt forkerte. I en gamer-sammenhæng kan man sige, at det her er grundlaget for idéen om, at man skal ”git gud” ved at lægge så og så mange timers pinefuld, men i sidste ende forhåbentlig tilfredsstillende, læring ind i et spil. 

Litteratur: Locke, John: “Tanker om opdragelsen”, første udgave, Klim, 2016.  

Næste gang skal vi ud i naturtilstanden med Rousseau!

Jonas Begtrup-Hansen